Bent Ole Gram Mortensen (født 1962) er cand.jur., ph.d. og professor ved Syddansk Universitet, hvor han er professor i erhversreguleringsret, herunder især miljø- og energiret. Hans forskningsindsats synes især at have koncentreret sig om regulering af energi- og forsyningsvirksomheder, herunder forsyning med fjernvarme og fjernkøling, elforsyningsnet, vedvarende energi. Han har på de områder skrevet og bidraget til større værker om vindmøller samt olie- og gasudvinding. Derudover forsker han også inden for grønlandsk ressourceret relateret til olieudvinding og minedrift (ressource- og miljøret), miljøretlige emner relateret til anvendelse af energi, markedsføringsret samt standardisering. På det seneste har han gjort sig bemærket i forhold til brugen af persondata i energisektoren og den danske tilladelse til den tysk-russiske naturgastransitledning Nord Stream 2. Den danske proces har han betegnet som symbolpolitik.
Fra Wikipedia